Behandling ved genopblussen af Lichen Sclerosus symptomer

Lichen Sclerosus er en hudsygdom af ukendt årsag. Hudsygdommen er kronisk og kan blusse op engang imellem.

Det er vigtigt, at du holder øje med sygdommen ved at se dig selv i et spejl engang i mellem.

 

Ved symptomer på opblussen, kløe, svie, rifter skal du starte op på vedligeholdelsesbehandling som nedenfor beskrevet.

2-4 uger  Smør med Dermovat-salve  1 gang daglig, aften

1-2 uger Smør med Dermovat-salve  hver 2. dag, aften.

1-2 uger  Smør med Dermovat-salve  2 gange om ugen (f.eks. mandag og torsdag)

 

Herefter går du over til vedligeholdelsesbehandling med Dermovat 1 gang om ugen. For at opnå optimal behandling, er det vigtigt, at du følger behandlingen nøje. 

 

I den akutte behandlingsperiode kan du smøre med Xylocain 2%,  der kan købes i  håndkøb på apoteket. Det er smerte- og kløestillende. 

Xylocain-gel må anvendes ubegrænset, og er særlig velegnet til natlig kløe.

Brug blødgørende creme morgen og aften, f.eks. Warming creme.

 

Du er nu afsluttet herfra. 

Hvis behandlingen ikke virker længere, skal du kontakte egen læge for en ny henvisning.