Labiareduktion

Labia(skamlæber)består af de store og de små skamlæber.

Hos kvinder er skamlæberne først fuldt udviklede omkring 25 års alderen. Kvinde kroppen ændrer sig livet igennem og dermed også skamlæbernes størrelse.

Derudover er alle kvinder forskellige også de ydre kønsorganer. Der er ikke noget, man kan sige er ”normalt”.

Hvis en kvinde ønsker en operation på de små skamlæbe, skal der være en lægelig begrundet årsag til at foretage denne operation.

Lovgivningen siger at denne operation ikke må udføres udelukkende af kosmetiske grunde.

Ved forundersøgelsen aftales hvordan operationen skal udføres, og hvor meget væv der fjernes.

Operationen foretages i lokalbedøvelse, og varer ca. en halv time.

Inden operationen markerer lægen, ved optegning med en tuschpen, hvor meget væv der skal fjernes.

Du bliver syet med sting der opløses af sig selv i løbet af 1-2 uger.

Efter operationen kan såret væske en del og danne en gullig skorpe på såret. Det er ikke tegn på betændelse, men sivning med lymfevæske.

Vævet falder til ro i løbet af en uge, og smerterne fortager sig. Såret er fuldstændig helet efter ca. 2 uger.

 

Som smertestillende anbefales Tbl. Panidil 1g X 4 de første dage.

 

De hyppigste komplikationer er blødning og betændelse.

 

Der kan være nedsat følsomhed og opstå kroniske smerter.

 

Der kan komme senfølger i form af arvæv med skrumpning, så udseendet ikke bliver så pænt. Det kosmetiske resultat kan således ikke garanteres.

 

Der findes ingen opgørelser, der viser hvor stor risikoen for de enkelte senfølger er.

Patienttilfredshed efter indgrebet er > 90%.

 

Vi anbefaler sygemelding i 1 uge.

 

Du skal kontakte klinikken, hvis du får blødning, feber eller smerter.